Drømmehuset bygget ved at låne penge

Konen og jeg tog i juli 2011 springet til at opføre vores drømmehus. Jeg er uddannet bygningsingeniør på 10. år og har i endnu flere år haft lysten til at kaste mig ud i mit eget byggeprojekt. Det, at kunne bestemme hver en detalje selv, tiltaler mig ufatteligt meget, og min kone medgiver mig i høj grad dette. Tanken om at bygge vores eget hus tog faktisk fart, da vi kiggede efter vores nuværende hus. Den udsprang specielt af, at alle de huse, vi var ude og kigge på, havde store mangler, som vi selv ville have taget højde for, havde vi stået som bygherrer. Men vi følte altså ikke, at vi, på det tidspunkt som nygifte og med en baby på vej, kunne håndtere den stress og jag, der er forbundet med at bygge egen bolig. Derfor valgte vi et lille parcelhus, der i dag 5 år efter er til salg for lige over den markedspris, vi betalte dengang. Bliver huset solgt inden ”vores drømmehus” står færdigt, er vores nødplan at flytte ind hos mine forældre, der har en hel første sal ledig til os.

Finansieringen

Nu hvor vi endelig havde begivet os ud i dette velovervejede ønskeprojekt, ville vi ikke lade økonomiske bekymringer ødelægge det for os. Vi undersøgte derfor grundigt, de muligheder vi havde for finansiering af vores byggeprojekt og fandt frem til den helt perfekte løsning. Generelt er vi utroligt lykkelige over den behandling, vi har fået af banken og den mulighed, de har givet os for at låne penge. Det er i høj grad det gnidningsfrie samarbejde, vi har haft med dem, der har givet os modet til at kaste os ud i byggeprojektet. Valget faldt på finansiering med forhåndslån. Det er et dejligt overskueligt lån, hvor det endelige realkreditlån allerede optages ved byggeriets start. Låneprovenuet indsættes på en slags byggekonto i banken, og efterhånden som håndværkere og forskellige andre fagmænd gør krav på betaling, bliver beløbet udbetalt fra byggekontoen.

Mange gode kort på hånden

For os har det været genialt, at jeg har bevæget mig i byggebranchen så mange år, som jeg nu engang har. Jeg har ufattelig mange kontakter, som jeg kan gøre brug af både med henblik på at få det billigste – men også det bedste håndværk, man kan finde. Desuden har de mange kontakter gjort, at byggeriet skrider rigtig hurtigt frem.
Min kone og jeg er lykkelige over at kunne vælge alle detaljer lige efter eget ønske, og vi er sikre på, at det i sandhed bliver et drømmehus, der står færdigt om ½ års tid (forhåbentlig).
Oplevelsen i banken har været aldeles opløftende, og det har været med til at bære projektet på vej – og så skader det da heller ikke, at man kan få skattefradrag for renterne. Banken nærmest bifaldt vores mod og målrettethed i projektet, og vi ville ingen skrupler have ved at tilnærme os dem igen, skulle en anden drøm opstå engang i fremtiden.
Alt i alt tror vi fantastisk meget på, at det hele nok skal lykkes, og at vi kommer beriget ud på den anden side. Og faktorerne, vi har at takke for dette, er banken, de mange alsidige kontakter i byggebranchen og gode venner og familie, der har støttet op om projektet, tak alle sammen!

Dette indlæg blev udgivet i Bare cool. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>